Spæd stime står sin første prøve mod Nykøbing F. Håndbold

01/09 - 2026

Tre sejre på tre kampe er facit for Team Esbjerg i sæsonens begyndelse, hvoraf to af dem er kommet i Bambuni Kvindeligaen. Dermed har det resultatmæssigt været en perfekt start for de danske mestre, men onsdag aften kommer stimen på prøve, når de tager turen til Falster, hvor Nykøbing F. Håndbold skal prøve at sætte en kæp i esbjergensernes hjul.

Onsdagens modstander er nemlig også kun gået fra banen i denne sæson med sejre, og det er blevet til to af slagsen i ligaen mod Skanderborg Håndbold og Ringkøbing Håndbold.

Dermed bliver det en svær opgave, som Team Esbjerg løber ind i. De to duellanter mødte også hinanden i en træningskamp i sommer, hvor det var NFH, der løb med sejren. Og dette er ikke glemt.

– Det bliver en svær udekamp med en lang rejse. De skal spille Champions League, og de er godt kørende. Men vi glæder os også til at møde dem, og så har vi også en revanche til gode fra vores træningskamp, siger cheftræner Tomas Axnér.

Trods de gode resultater er falstringerne ramt af skader, hvor de står til at undvære flere profiler. Et faktum, som ikke er gået forbi Tomas Axnér. Men han understreger, at Team Esbjerg skal holde fokus på eget spil, da dette vil give dem de bedste muligheder for at komme hjem med en sejr.

– Nykøbing er et hold, som løber meget, og som har et godt kontraspil. De er ramt på skader, og det bliver interessant at se, hvordan de takler det. Men vi har stor tiltro på egne evner, og selv om det bliver en svær kamp, så sigter vi efter de to point, siger cheftræneren og tilføjer:

– Det er nemmere at forsvare sig mod kontraspillet, hvis man ikke smider bolden væk eller scorer på sine chancer. Vi har været gode til dét i kampene mod Odense Håndbold og København Håndbold, og vi skal holde samme koncentration i vores afslutninger, for vi kommer frem til mange gode chancer for tiden.

Busturen til Falster har altid vækket lidt gru i mange hold i Bambuni Kvindeligaen, og for Team Esbjerg er det kun en lille appetitvækker. I weekenden stiger de nemlig ind i bussen igen for at tage til Dortmund for at begynde Champions League, og det får cheftræneren til prøve at se det positive.

– Det er også lidt uheldigt, at vi har Dortmund på lørdag, og sætter os i bussen allerede på fredag igen. Men det er da fint med lidt forberedelser til det, siger Tomas Axnér med et skævt smil.

Nora Mørks tilstand er uændret i forhold til seneste opgør.

Team Esbjergs trup til kampen i Bambuni Kvindeligaen grundspilsrunde 3 mod Nykøbing F. Håndbold onsdag den 2. september kl. 20.00 i SPAR NORD Boxen:

Målvogtere: Katharina Filter og Silje Solberg
Venstre fløj: Elin Hansson og Sanna Solberg
Højre fløj: Mia Emmenegger og Marit Røsberg
Streg: Rikke Iversen og Olivia Löfqvist
Bagspillere: Live Rushfeldt Deila, Henriette Eggen, Line Haugsted, Helene Kindberg, Nora Mørk og Henny Reistad.