Hovedpartnere
Bluebyte
Bluebyte - Vi er din lokale IT-partner
Hos Bluebyte kombinerer vi stærke IT-løsninger med en ægte passion for samarbejde – både i erhvervslivet og på banen.
Som hovedpartner for Team Esbjerg er vi stolte af at bakke op om et hold, der – ligesom os – sætter kvalitet, fællesskab og dedikation i højsædet. Vi tror på, at det stærkeste fundament skabes i fællesskab, og det er netop den tilgang, der afspejles i vores arbejde med at levere overskuelige og værdiskabende IT-løsninger til danske virksomheder.
Fremtidssikrede IT-løsninger
Vi hjælper virksomheder med alt fra moderne arbejdspladser til sikre cloudløsninger, drift og hardware. Vores fokus er altid på at skabe overskuelige og effektive IT-løsninger, der frigiver tid og skaber værdi – uanset om du driver en mindre virksomhed eller en større organisation.
Vi er en lokal virksomhed, men ligegyldigt om din virksomhed ligger lige i nabolaget eller har base længere væk, sætter vi en stor ære i at fungere som din lokale IT-partner. På bluebyte.dk kan du læse mere om vores løsninger og virksomhed, som de sidste 20 år har haft fart på i lokalområdet.
En del af erhvervsnetværket
Team Esbjergs erhvervsnetværk er et naturligt match for os. Det giver os mulighed for at dyrke relationer, udveksle idéer og skabe nye muligheder sammen med andre ambitiøse virksomheder i lokalområdet. Vi glæder os over at være en aktiv del af netværket – både på tilskuerpladserne og i erhvervssammenhæng.
Skechers
SKECHERS er verdens 3. største skomærke – et prisvindende og globalt brand der designer og udvikler livsstils- og performanceprodukter inden for sko, tøj og tilbehør. SKECHERS blev stiftet i 1992 af Robert & Michael Greenberg, og har hovedsæde i Manhattan Beach, Californien.
SKECHERS er til stede i mere end 180 lande og der sælges årligt mere end 260 millioner par sko, både i multibrand skobutikker, sportsbutikker, stormagasiner, online og i SKECHERS koncept butikker.
Salget af SKECHERS i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Nordtyskland varetages fra det nordiske hovedkontor og distributionscenter som ligger i Esbjerg, og beskæftiger over 350 medarbejdere. Herfra sendes de mange SKECHERS produkter til de mere end 1600 forhandlere, SKECHERS butikker og webstore kunder i de nordiske lande.
SKECHERS kollektionen spænder bredt med over 3.500 modeller af livsstils-, mode- og fritidssko til mænd, kvinder og børn. SKECHERS er ligeledes et etableret skomærke i performance segmentet med funktionelle golf-, løbe-, gå- og træningssko. Smart og innovativt kvalitetsfodtøj med høj komfort, som dækker ethvert behov - sko til hver lejlighed!
Blue Water Shipping
Blue Water Shipping tilbyder transportløsninger med bil, bane, sø eller luft gennem vore mange kontorer i hele verden samt et solidt netværk af agenter og samarbejdspartnere. Årelang ekspertise og et solidt fundament gør Blue Water Shipping til det naturlige valg, når du søger professionelle logistikløsninger og kompetent rådgivning.
Vores vigtigste strategi er at sætte vores kunde i fokus, og at tilbyde dig personlig service lokalt.
Pedersen Gruppen
Pedersen Gruppen har siden starten i 1988 udviklet, opført og administreret en række større erhvervsbyggerier i den vestjyske hovedstad, Esbjerg.
Vi har specialiseret os i udvikling af ejendomsprojekter; især inden for detailhandel og domicilbyggerier til kontorformål. Sideløbende har vi tilføjet en række boliglejemål til porteføljen i sammenhæng med detailbutikker i Kongensgade, centralt i Esbjerg. Med disse er fulgt renovering af bevaringsværdige bygninger med fokus på høj arkitektonisk standard, hvilket har medført to præmieringer fra Esbjerg Byfond.
Siden 2005 har vi ligeledes specialiseret os i restaurations- og konferencevirksomhed, som foregår via Huset Gammelhavn.
Pedersen Gruppen eksisterer for at skabe inspirerende og bæredygtige bygninger og områder, hvor mennesker kan arbejde, trives og bo.
Vores fremtidige opgaver ligger især indenfor byudviklingsprojekter, hvor vi samler vores kompetencer i helhedsorienterede projekter som rummer både boliger, erhverv, natur, oplevelser og retail.
Direktør Bjarne Pedersen er barn af Esbjerg, og venerationen for vores by gennemsyrer alt hvad vi gør. Esbjerg er vores by, det er her vores virksomhed er grundlagt, og det er her vi investerer vores tid og aktiver.