Forsvaret fandt ikke fodfæstet i stor skuffelse
25/10 - 2025
Da de 60 minutter var færdigspillet, var det tydeligt, hvilket fornemmelse Team Esbjerg-spillerne havde. Skuffelse, ærgrelse, irritation. Mange synonymer findes i den danske ordbog, men de havde alle det tilfælles, at de er negativt ladede, og det var følelser, som danskerne ikke havde forventede, de ville stå med, da de lørdag eftermiddag mødte rumænske Gloria Bistrita i EHF Champions League.
Naturligvis vidste holdet godt, at det ikke vil blive en dans på roser. Lørdagens modstander havde i midtugen spillet lige op med CSM Bucuresti i den hjemlige liga, og med lidt mere skarphed kunne de også have taget to point, men det endte med et nederlag.
Advarselslamperne var derfor allerede tændt, inden kampen gik i gang, men skarpheden manglede i kampens indledning. Tre forbier på tre store chancer på danskernes tre første forsøg. Dette blev nærmest symptomatisk for Team Esbjergs kamp.
For selvom der kom styr på angrebet, så haltede forsvaret efter. Hjemmeholdet havde ingen problemer med at spille sig frem til de store chancer, og de udnyttede dem.
Allerede efter 10 minutter stod der 9-8, og målene blev ved med at finde netmaskerne i begge ender uden stor modstand. Dog med værterne i front gennem det meste kampen. Danskerne fik kontakt og udlignet flere gange i første halvleg, men det endte alligevel med en smal føring til Gloria Bistrita ved pausen.
Scoringsfrekvensen blev ikke mindre i anden halvleg. Ingen af de to hold lykkedes med at få styr på forsvaret, og det gav vanskelig betingelser for målvogterne, der skulle finde mirakelredninger frem i næsten hvert angreb.
Team Esbjerg kom bagud igen hen ad anden halvleg, men de kæmpede sig tilbage og holdt kontakt med rumænerne. Flere gange fik de også muligheder for at udligne, men sådan en dag skulle det ikke være for holdet.
Lige indtil det lykkedes for Henny Reistad med lidt over fem minutter igen. 32-32 og så begyndte det at ligne en situation, som Team Esbjerg har stået i utallige gange, hvor den rutine kan spille en afgørende faktor.
Men forsvaret kunne ikke stoppe Gloria Bistrita. Hjemmeholdet fik scoret på alle deres resterende boldbesiddelser, og det kunne Team Esbjerg ikke. Dermed blev det til et nederlag på 38-35.
– Når modstanderen lavede 38 mål, så var det ret tydeligt, hvad årsagen til nederlaget var. Forsvaret blev for passivt, og vi ramte ikke det niveau, aggressivitet eller intensitet, som vi gerne ville. Vi havde for lavet energi, og vi agerede ikke, som vi ville. I anden halvleg snakkede vi om, at vi skulle spille med større aggressivitet, men vi fik ikke engang en udvisning i de sidste 30 minutter. Vi prøvede med 6-0 og 5-1-forsvar, men vi havde udfordringer med deres stregspiller og venstreback, sagde en skuffet Tomas Axnér, der benyttede sig af hele værktøjskassen.
– Vi gjorde os mange tanker om, hvordan vi skulle stoppe dem, men vi kom ikke med den energi, som vi havde brug for. Det er nemt at tale om løsninger, som i teorien virker, men i dag havde vi ikke timingen, og vi blev også usikre, for de blev ved med at score på os, og vi efterlod også store chancer mod vores målvogtere.
Holdet var samtidig hæmmet af, at Tabea Schmid havde udfordringer med en skade, som trænerteamet valgte ikke at forværre, og at Nora Mørk, Kathrine Heindahl og Marit Røsberg Jacobsen ikke var med på den lange tur til Rumænien.
Med nederlaget rykker Gloria Bistrita forbi Team Esbjerg i EHF Champions League, og vejen til top 2 og en direkte billet til kvartfinalen ser lang ud. Der venter dog stadig ni runder af grundspillet.
– Det bliver sværere at ramme de topplaceringer, som vi gerne vil opnå, og det må vi tage konsekvensen af, hvis den kommer, men vi har stadig ting at vinde, sagde cheftræneren.
På tirsdag gælder det så en anden kvartfinalen. Pokalturneringen går ind i sidste runde inden Final4, og Team Esbjerg står med en hjemmebanefordel i opgøret. Her gæster Horsens Håndbold Elite Blue Water Dokken i en direkte duel om den ene plads i finaleturneringen. Kampen går i gang klokken 20.30.
Kampen i tal:
Gloria Bistrita – Team Esbjerg 38-35 (19-18)
Målscorere Team Esbjerg: Henny Reistad 9, Michala Møller 6, Sanna Solberg 5, Sarah Dekker 3, Line Haugsted 2, Tabea Schmid 1 (1), Nina Koppang 1, Elin Hansson 1, Olivia Löfqvist 1, Mia Emmenegger 1.
Topscorer Gloria Bistrita: Lorena Gabriela Ostase 9.
Udvisninger:
Team Esbjerg: 2
Gloria Bistrita: 2
I Teraplast Arena.