Indstilling til forskel for Team Esbjerg
03/09 - 2025
Smilene var lidt større denne gang, da haluret hylede for sidste gang i Viborg. Team Esbjerg havde gennem hele kampen leveret en glimrende præstation i begge ender af banen, og det gav også en sikker sejr over hjemmeholdet i Bambuni Kvindeligaen.
Det stod i kontrast til seneste opgør i den danske liga, hvor det blev til et pointtab på hjemmebane til Silkeborg-Voel KFUM. Men kampen igennem viste Team Esbjerg, hvor stor en kvalitet, de besidder.
Viborg havde dog en ganske fin begyndelse, og de fulgte godt med på måltavlen, men det var tydeligt, at esbjergenserne havde taget deres offensive kvaliteter med til Viborg, og det var et spørgsmål, om hjemmeholdet kunne følge med hele vejen.
Langsomt fik Team Esbjerg etableret et forspring. Ikke mindst takket være samspillet mellem Nora Mørk og Tabea Schmid, der så ud til at fungere til perfektion. Stregspilleren sugede boldene til sig fra den norske bagspillere, og Schmid viste stor skarphed foran målet ved at score sine første otte mål på bare et kvarter.
Dette var – sammen med flere opløftende forsvarsaktioner – med give gæsterne et syvmålsforspring i pausen, hvilket gav en ro. I begge ender.
Team Esbjerg lykkedes med at holde fast i tempoet gennem resten af opgøret, og føringen kom aldrig rigtig i fare. Dette var offensiven også for god til i dette opgør. De kørte på gennem hele kampen, og forsvaret kæmpede også for at vise, at skuffelsen fra i torsdags var en enlig svale.
Sejren blev også på komfortable fem mål, selvom koncentrationen til sidst led et lille knæk. Men det ændrede ikke på cheftrænerens indtryk af opgøret.
– Spillernes udtryk var jeg meget tilfreds med. De havde en god fight og besad en vilje, vildskab og energi, og det kunne man mærke. De syntes, det var sjovt at spille, og det var dejligt. Vi havde et godt angreb og flere fine perioder i forsvaret i første halvleg, hvilket var årsagen til, at vi fik et godt forspring, sagde Tomas Axnér.
Cheftræneren hæftede sig også ved, at holdet bare virkede mere klar. Samtidig kunne han også se, at flere spillere havde en god kamp, og derfor ville han heller ikke holde dem tilbage.
– Vi havde et godt flow i angrebet og forsvaret i første halvleg. Henny Reistad var egentlig spilleklar, men vi kom frem til, at det ikke var denne kamp, at vi skulle satse, så det gav mere spilletid til Michala Møller og Live Rushfeld Deila, sagde Tomas Axnér, der også knyttede en kommentar til Tabea Schmids 13-målskamp.
– Hun spillede en rigtig fin kamp, og hun har fundet ind i et godt samarbejde med mange spillere. Heriblandt Nora Mørk, der sikkert også synes, at det er sjovt at spille med Tabea, sagde cheftræneren.
Med sejren rykker Team Esbjerg igen frem i Bambuni Kvindeligaen, hvor det stadig er for tidligt at sige, hvem der kommer til at være en trussel for topholdene.
Ligaen bliver lagt til side for en stund, for i weekenden begynder EHF Champions League Women med et brag.
De mødte hinanden i fjor, hvor de som de to tabere i Final4 skulle kæmpe om bronzen. Den tog Team Esbjerg sig som bekendt af, og det vil Metz sikkert gerne have revanche for. De får muligheden på søndag, hvor de gæster Blue Water Dokken til sæsonpræmieren i den europæiske turnering for de to mandskaber. Kampen går i gang klokken 16.
Kampen i tal:
Viborg HK – Team Esbjerg 29-34 (14-21)
Målscorere Team Esbjerg: Tabea Schmid 13 (3), Elin Hansson 5, Mia Emmenegger 5, Michala Møller 4, Live Rushfeldt Deila 3, Nora Mørk 3 (1), Sarah Dekker 1.
Topscorer Viborg HK: Sara Hald 6.
Udvisninger:
Team Esbjerg: 2 + rødt kort.
Viborg HK: 4
I BIOCIRC Arena.