Team Esbjerg har overhånden inden første semifinale
10/05 - 2024
Slutspillet i Kvindeligaen er knap nok overstået, inden semifinalerne bliver sat i gang denne weekend. Team Esbjerg skal møde Ikast Håndbold om en plads i finalen, og det bliver et møde mellem to mandskaber, der allerede har stået overfor hinanden mange gange i denne sæson med en overhånd til esbjergenserne.
Opgøret denne lørdag er sjette møde mellem de to tophold i den danske liga, og det er med Team Esbjerg i førersædet. Det er nemlig blevet til fem sejre i de opgør, og blandet med den imponerende stime i Kvindeligaen, går holdet også ind til opgøret med en stor portion selvtillid og tro på egne evner.
– Der ligger meget historik mellem de to klubber. Vi har været dygtige til at have en overhånd mod Ikast, og den skal vi bibeholde. Blue Water Dokken og den kontinuitet, som vi har, er de ting, som skal spille os i finalen, men der er tale om nye opgør, hvor det skal afgøres i to eller tre kampe. Så kan alt, hvad man har gjort inden, været flot, men det er nu, det hele skal afgøres, siger cheftræner Jesper Jensen.
Seneste opgør mod Ikast ligger to måneder tilbage, og meget er sket siden. Trods den fine statistik med fem sejre ud af lige så mange mulige i denne sæson mod midtjyderne, har flere af dem stadig været tætte opgør.
Derfor er der ingen grund til at tro på, at disse to semifinaler bliver meget anderledes. Kendskabet spillerne imellem og deres store kvalitet gør, at der det kan gå hen at blive to neglebidere.
– Der er mange ting, som vi kan stække Ikast med, men de har også mange ting, som fungerer mod os. I fem kampe har begge hold prøvet at vride alt ud, så jeg tror ikke, at nogen af holdene kommer med noget nyt, siger Jesper Jensen.
Det er sjette sæson i træk, at Team Esbjerg står i semifinalen i Kvindeligaen, og derfor har holdet samlet masser af erfaring fra kampe, hvor alt er på spil. Holdet har derfor masser af rutine at trække på, hvis det hele begynder at brænde på, for det kan komme til at ske, men heldigvis føler cheftræneren også, at holdet står parat til at stå mod alt, hvad der kommer deres vej.
– Jeg synes, at vi står et godt sted. Vi har gjort det godt over en lang sæson, og vi glæder os til disse semifinaler, hvor vi har gjort os fortjent til hjemmebanefordelen. Men disse kampe minder på flere måder om Champions League. Når presset er størst, skal man stadig producere gode ting, og det var vi gode til mod FTC, siger Jesper Jensen.
Flere spillere sad over i midtugen mod Nykøbing F. Håndbold, og der er flere, der skal testes op til kampen, men cheftræneren håber på, at de vil blive klar til braget i Blue Water Dokken.
Team Esbjergs trup til kampen i Kvindeligaen semifinale kamp 1 mod Ikast Håndbold lørdag den 11. maj kl. 14.00 i Blue Water Dokken.
Målvogtere: Anna Kristensen og Amalie Milling
Venstre fløj: Sanna Solberg
Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Anne Tolstrup Petersen
Streg: Rikke Iversen og Kaja Kamp
Bagspillere: Kristine Breistøl, Live Rushfeldt Deila, Julie Bøe Jacobsen, Michala Møller, Nora Mørk, Luciana Resende Rebelo og Henny Reistad