Henny Reistad er Årets Kvindelige Håndboldspiller 2023

06/03 - 2024

Pressemeddelelse fra Håndbold Spiller Foreningen:

Spillerne har talt, og heller ikke i år var der tvivl at spore. Med 64% af stemmerne er Henny Reistad meget fortjent kåret som Årets Kvindelige Håndboldspiller 2023. Direktør i Håndbold Spiller Foreningen, Torben Vinther, havde taget turen til Esbjerg for at overrække Henny vandrepokalen samt et unikt ur fra About Vintage.

Det er første gang i dansk håndboldhistorie, at en spiller vinder prisen som Årets Håndboldspiller tre år i træk. Ikke desto mindre vidner Hennys meget høje stemmeprocent om stor enighed blandt kollegerne i Kvindeligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle. Henny Reistad er historisk dygtig.

Den 25-årige bagspiller scorede samlet 346 mål i Kvindeligaen og EHF Champions League I sæson 2022/2023, som gav hende topscorertitlen i begge turneringer. Med sin eksplosive og til tider nærmest ustoppelige spillestil blev hun MVP til VM 2023 i Danmark, hvor hun med sine 15 mål mod Danmark var en vital faktor for det norske landsholds sølvmedalje. Og så er hun i øvrigt netop blevet nomineret til verdens bedste håndboldspiller 2023.

At blive kåret af sine kolleger fra banen er den største anerkendelse man kan få. Og Henny Reistad har i dén grad fortjent hvert eneste skulderklap.

Stort tillykke, Henny!

Stemmefordelingen for Årets Kvindelige Håndboldspiller 2023:

Henny Reistad, Team Esbjerg – 64% af stemmerne

Ingvild Bakkerud, Ikast Håndbold – 7% af stemmerne

Kristina Jørgensen, Metz Handball – 6% af stemmerne