Team Esbjerg gjorde det mere spændende end det burde have været
04/11 - 2023
Alt så tilforladeligt ud efter 40 minutters spil i Viborg. Team Esbjerg havde skabt en føring på ni mål, og stormede derudaf. Men en målkrise ramte samtidig med, at hjemmeholdet bankede bolden ind efter velbehag, og lige pludseligt var udeholdet under pres. De stod dog imod og tog den 10. sejr i træk i Kvindeligaen.
Kampen begyndte tæt og meget eksplosivt. Begge mandskaber havde ingen problemer med at komme frem til mål, opgøret bølgede frem og tilbage. Scoringsfrekvensen var høj, og ingen af defensiverne kunne rigtig finde et fodfæste.
Viborg fik også et direkte rødt kort efter små ni minutter, da Sara Hald tacklede Anne Tolstrup Petersen. Tacklingen gjorde, at fløjspilleren sad ude i resten af opgøret.
Holdene fulgtes også ad, men hen mod slutningen af de første 30 minutter, fik Team Esbjerg skabt en lille føring, der gav dem et overtag i pause.
Dette overtag kom til syne i anden halvleg. Fejlene væltede ned over Viborg-mandskabet, der blot kunne se på, at Team Esbjerg holdt samme tempo fra første halvleg. Føringen blev hurtigt markant, og efter 10 minutter gæsterne skabt et forspring på ni mål – 20-29.
Men herefter gik det galt. De tekniske fejl haglede ned over udeholdet, der i de næste små 10 minutter ikke kom på måltavlen. I samme periode blev det også til seks tekniske fejl. Hjemmeholdet derimod øjnene chancen.
De fik sat gang maskinen, og dette momentum bragte dem inde for rækkevidde. Med 10 minutter igen stod der 28-29, og med to brændte timeouts forinden havde cheftræner Jesper Jensen ikke meget mere at skyde med.
– Vi spillede bare 10 forfærdelig minutter, hvor vi brændte for meget, og de fik succes med deres offensive forsvar. Det blev vi alle lidt frustreret over, og jeg skulle måske have ændret lidt på holdet tidligere, men jeg ville samtidig også vise spillerne, der var på banen, at jeg havde tillid til dem, sagde Jesper Jensen.
Det lykkedes dog Team Esbjerg at holde hovedet koldt. Nora Mørk satte sin fjerde straffekast i målet, og det var med til bryde den forbandelse, der hang over holdet. Samtidig begyndte Viborg også at blive ramt af fejl, og derfor kunne gæsterne igen udbygge føringen til 28-33 med tre minutter igen.
– Det blev en meget urytmisk kamp, for Viborg dækkede meget offensivt op, hvilket gav noget upoleret spil. Samtidig stod vores forsvar heller ikke til perfektion, men vi går fra kampen med en følelse af, at vi spillede 50 gode minutter, hvor de sidste 10 kommer til at forstyrre, og det er ærgerligt, sagde Jesper Jensen.
Med sejren bevarer Team Esbjerg førstepladsen i Kvindeligaen, men på tirsdag kan det blive anderledes. Ikast Håndbold er – igen – modstanderen, når de gæster Blue Water Dokken i en direkte duel mellem første- og andenpladsen i ligaen. Kampen går gang klokken 20.
Kampen i tal:
Viborg HK – Team Esbjerg 31-34 (17-20)
Målscorere Team Esbjerg: Kaja Kamp 6, Henny Reistad 6, Michala Møller 5, Nora Mørk 5 (4), Sanna Solberg 5, Marit Røsberg Jacobsen 4, Kristine Breistøl 2, Kathrine Heindahl 1.
Topscorere Viborg HK: Maria Fisker, Christine Pedersen og Louise Søndergaard 5.
Udvisninger:
Team Esbjerg: 4
Viborg HK: 1 + rødt kort
I BIOCIRC Arena.