Det er næsten ikke til at bære...
31/05 - 2025
Et mål? Igen?
Pinslerne over at se endnu et semifinaleopgør i EHF Final4 glide ud af hænderne i de sidste sekunder var hjerteskærende. Team Esbjerg kæmpede bravt og forbilledligt, men igen kunne de se, at det ikke var nok. Györ tog igen en sejr med et mål.
Forbistret, at det endnu en gang endte med et nederlag. Danskerne pressede Györ til de yderste, og flere gange havde de chancerne for at få overhånden, men når det gennem hele var tæt, kunne man snakke om marginaler, der gjorde forskellen.
Ja, sportsflosklen over dem alle slog til igen, men denne lørdag eftermiddag var den desværre også passende. For altid lykkedes det ikke helt nogen at få den fulde overhånd. Ungarerne tog en hurtig føring, men Team Esbjerg holdt altid fast.
Selv når det så ud til, at de ville stikke af. De tusinder af tilskuere bar dem frem, men det lykkedes altid danskerne at finde noget frem, som fik lukket hullet.
Første halvleg bød på fornemt spil fra begge mandskaber, og det vidnede en måltavlen, der havde svært ved at følge med, også om. Tempoet var højt, men det var fra begge mandskaber.
Efter pausen kom der meget mere nerve i spillet. Naturligvis, når man tænkte på kampens vigtighed. Forsvarene begyndte at tage fat, og kampen gik fra at være velspillet, til at være intens. Noget, der nok kunne skabe en fordel for ungarerne, men som også passede til Team Esbjergs forsvar.
Hver en bold kastede spillerne sig over, og det handlede hele tiden om næste angreb, for igen kunne ingen spille sig til en betydelig føring. Selv da Györ kom foran med tre midtvejs inde i anden halvleg, hankede Team Esbjerg op i sig selv og fik reducerede to gange i træk.
Men helt kontakt fik danskerne aldrig, og dette blev sandsynligvis udslagsgivende. For chancerne var til det, men gang på gang blev de misbrugt. Koldblodigheden manglede til allersidst.
Sidste mulighed kom, da Elin Hanssons skud desværre blev reddet med to minutter igen, og da Györ bagefter konverterede et straffekast, virkede sejren i ordinær tid væk. Men hjertet var stadig fyldt med håb.
En teknisk fejl besværliggjorde det hele, men en redning fra Anna Kristensen og et hurtig reducering fra Elin Hansson gav lyset den sidste ilt. Med ni sekunder igen.
Lyden fra de utallige ungarer blæste dog lyset helt ud. Haluret hylede for sidste gang.
“Pokkers! Et mål. Igen!”
Tankerne om at misse en Champions League-finale med et forbandet mål for tredje år i træk var miserabelt. Helt i gennem forfærdeligt.
Tusindmeterblikket stod malet i ansigterne på spillerne. Granatchokket over at igen være så tæt på, at arbejde så hårdt og målrettet efter sæsonens helt store mål, og så tabe det med den mindst mulige margin, var ikke til at være bære.
Ordene kunne ikke komme ud af spillerne, da gråden pressede sig for meget på. Det var svært nok at tabe denne kamp, men de skal spille igen i morgen? Umenneskeligt. For dette nederlag satte sig dybt.
Kampen i tal:
Györi Audi ETO KC – Team Esbjerg 29-28 (17-15)
Målscorere Team Esbjerg: Henny Reistad 7, Live Rushfeld Deila 4, Judith van der Helm 4 (4), Kaja Kamp 3, Sanna Solberg 3, Elin Hansson 2, Mia Emmenegger 2, Michala Møller 1, Line Haugsted 1, Merel Freriks 1.
Topscorer Györi Audi ETO KC: Dione Housheer 7 (5).
Udvisninger:
Team Esbjerg: 2
Györi Audi ETO KC: 3
I MVM Dome, Budapest.