Straffemål i sidste sekund sikre stimens overlevelse

20/02 - 2022

Hverken Team Esbjerg eller CSM Bucuresti havde noget at spille for i den sidste gruppekamp i DELO EHF Champions League. Det var dog ikke til at se, da begge hold virkelig gik efter sejren. Hjemmeholdet kom tættest på, da de førte med et, da haluret sagde 60 minutter. Men Henny Reistad fik sikret et point til danskerne, da hun scorede på straffekastet, som var blevet tildelt, inden tiden løb ud.

Gennem kampen var det Team Esbjerg, der hele tiden var i front. En god start på opgøret gav dem en tidlig føring, men rumænerne var aldrig langt bagefter. De kom også i front for en stund ved 7-6, men to hurtige mål af Kristine Breistøl sendte igen danskerne foran.

Det var de resten af halvlegen ud, selvom Jesper Jensen begyndte at rotere blandt spillerne. Føringen blev dog aldrig større end med to mål, og en scoring af Estavana Polman til sidst sendte de to hold til pause med 15-16 til Team Esbjerg.

Anden halvleg begyndte med dansk dominans, men stadig med den planlagte rotation. Mange fejl fra hjemmeholdets side begyndte at koste i den anden ende. Samtidig fik Rikke Poulsen også fat, efter hun kom ind i pause, selvom Dinah Eckerle også stod bundsolidt, og det udnyttede udeholdet. Ved stillingen 19-23 begyndte en fornemmelse at ramme, at hvis føringen kom op på fem, så ville det ende med en dansk sejr.

Men føringen blev aldrig større. Danske fejl gav tre mål i træk til værterne, og pludselig havde de kontakt igen. Team Esbjerg svarede igen med to mål, og så gik det frem og tilbage, indtil der manglede 10 minutter.

Michala Møller scorede til 25-27 med otte minutter igen, og CSM Bucuresti begyndte at få styr på deres syv mod seks-spil. Med Cristina Neagu i midten kom de nemmere frem til større chancer, og når hun selv har et af de bedste skud i verden, så var det begrænset, hvad Team Esbjerg kunne stille op.

– Vi forsøgte at dæmme op for det, men Neagu voldte os problemer. Vi gav skud til hende, som vi kunne leve med, men hun scorede på dem alle næsten, for så god en spiller er hun, sagde Jesper Jensen.

Hjemmeholdet kom op på 27-27, inden Kaja Kamp scorede med få minutter igen. Rumænerne udlignede lige efter, og med et halvandet minut igen kom Michala Møller frem til en god chancen igen. Hun scorede fra en svær vinkel, men dommeren dømte – en måske tvivlsom – angrebsfejl, og nu stod Bucuresti med kortene på hånden.

De fik sat et spil op, og denne gang var der for meget fokus på Neagu, hvilket gav plads til Emilie Artnzen, der gjorde det til 29-28. Der var resterede stadig 30 sekunder endnu.

– I og med de begyndte at spille syv mod seks, så kom Neagu også en halv meter tættere på, og der er hun var dygtig. Det kom ikke bag på. Det skulle hun ikke have lov til igen, så vi løb en kalkuleret risiko, ved at gå op på hende, for der var ingen grund til at lade hende skyde igen, sagde Jesper Jensen.

Team Esbjerg fik sat et spil op, men det rumænske forsvar fik lukket ned for det, mens tiden løb. Med fem sekunder tilbage modtog Kaja Kamp et flot indspil, og der blev bestået straffe mod hende. Den tog Henny Reistad sig af uden tøven, og hun kanonerede bolden ind til et uafgjort resultat, og en stime, som kører videre.

– Det er et fint resultat. Vi kom herned for at lave et, men vi var ikke villige til at satse alt for det. Vi leverede en fin præstation, og der var ingen af spillerne, der blev kørt i bund. Jeg vil også gerne rose spillerne for at arbejde inde for dette svære præmis, ved at skulle levere på et højt niveau, samtidig med at de ikke skulle give sig fuldt ud, sagde cheftræneren.

Rejsen går nu hjem til en hård uge. Onsdag skal de til Horsens, inden Final4 i Santander Cup sættes i gang på lørdag i Blue Water Dokken.

Kampen i tal:

CSM Bucuresti – Team Esbjerg 29-29 (15-16)

Målscorere Team Esbjerg: Henny Reistad 9, Kristine Breistøl 8, Mette Tranborg 3, Vilde Mortensen Ingstad 3, Estavana Polman 2, Michala Møller 1, Beyza Türkoglu 1, Line Myers 1, Sanna Solberg 1.

Topscorer CSM Bucuresti: Cristina Neagu 10.

Udvisninger:

Team Esbjerg: 3

CSM Bucuresti: 2

I Sala Polivalenta, Bukarest.