Skarp offensiv cementerer sejr i Holstebro

15/09 - 2021

Offensiven var en af Team Esbjergs strækeste våben i fjor, og den er også begyndt at vise samme takter igen, efter endnu en sejr i Bambusa Kvindeligaen. Denne gang var det Holstebro Håndbold, der havde problemer med at lukke af i deres forsvar, som lukkede hele 40 mål ind i 12 måls-nederlaget til Team Esbjerg.

Målfesten fik en flyvende start allerede i den første af de to halvlege. Holstebro Håndbold overraskede med allerede fra kampens indledning at spille syv mod seks i deres angreb, og det slog Team Esbjerg ud af kurs i de første 30 minutter.

Det var også årsagen til, at succesraten i deres offensive blev så god, fortalte cheftræner Jesper Jensen efter kampen.

– I første halvleg stod vi og var meget afventende i forsvaret. Vi bestemte ikke, hvor det var, de skulle hen, og så manglede vi også noget aggressivitet, men det fik vi rettet på til anden halvleg. Vi havde snakket om, at de ville komme med overraskende op til kampen, så jeg tager også lidt af skylden for, at det gik, som det gik i første halvleg, sagde Jesper Jensen.

Pausestillingen på 21 – 17 til Team Esbjerg var på ingen måder med til at ryste eller frygte, at en overraskelse lå ude i horisonten. For målene væltede ind i den anden ende, og det gjorde de også efter pausen, hvor intet rigtig kunne stoppe gæsterne.

Samtidig gik luften også af Holstebro-ballonen. En periode i midten af anden halvleg vandt Team Esbjerg med hele 7 – 0, og så var kampen reelt ovre. Syv mod seks-spillet, træthed og fejl førte til mange nemme scoringer i tomt mål. Selv fra Dinah Eckerle, der fik scoret sine første mål i Esbjerg-trøjen. Holdet gav aldrig slip på tøjlerne, og det gjorde Jesper Jensen glad.

– Der var få tilskuere i hallen, så vi skulle selv lidt stå for at skabe stemningen, og det lykkedes vi med. Spillerne blev ved med at kæmpe videre med intensitet, sagde cheftræneren.

Sejren fortæller om et hold, der er på rette vej efter en hård start på sæsonen. De mange mål er også et tegn på, at sammenspillet i angrebet er ved at være, hvor det skal være. Forsvaret halter dog lidt efter, og derfor erkender cheftræneren også, at det bliver en af hovedpunkterne i de næste uger.

– Vi skal have bedre styr på forsvaret. I dag kom syv mod seks-spillet til at overraske os lidt, men kampen mod Bucuresti viste, at vi godt kan. Nu har vi en offensiv, som vi kan falde lidt tilbage på, men der er ingen grund til, at vi skal spille dårligt angreb for at få et bedre forsvar, sagde Jesper Jensen.

Næste kamp bliver holdt igen udfordret, når seneste sæsons DELO EHF Champions League-overmand, Brest Bretagne Handball, venter. Der er derfor mulighed for revanche mod Sandra Toft og det franske mandskab. Den kamp spilles lørdag klokken 18.

Kampen i tal:

Holstebro Håndbold – Team Esbjerg 28 – 40 (17 – 21)

Målscorere Team Esbjerg: Marit Røsberg Jacobsen 7, Mette Tranbog 6, Henny Reistad 6, Kaja Kamp 6, Michala Møller 5, Beyza Türkoglu 4, Dinah Eckerle 2, Annette Jensen 2, Sanna Solberg 1, Marit Malm Frafjord 1.

Topscorer Holstebro Håndbold: Andrea West Bendtsen 7.

Udvisninger:

Team Esbjerg: 1

Holstebro Håndbold: 2

I Gråkjær Arena.