27/12 - 2020

Der var ingen metaltræthed at spore hos de fem norske europamestre og heller ikke hos de øvrige EM-deltagere, Mette Tranborg og Nerea Pena, da de søndag blev forenet med deres holdkammerater i Team Esbjerg for at forberede sig til tirsdagens topbrag i Blue Water Dokken mod Odense Håndbold i Bambusa Kvindeligaen.

Den første arbejdsdag efter EM-slutrunden blev indledt med en lyntest for covid-19, hvor resultatet forelå et kvarter senere, og først da blev der åbnet for fysisk kontakt med medspillere. Testen blev fulgt af den ugentlige PCR-test med samme formål, video af den kommende modstander og træning med opvarmning, øvelser, smashbold og håndbold. Alt sammen gennemført i et fortrinligt humør med mange smil.

– Det er så hyggeligt at se dem alle igen, og at den almindelige hverdag i klubben vender tilbage, sagde Sanna Solberg om gensynet med holdkammeraterne og staben omkring holdet.

Jesper Jensen, der havde iklædt sig det daglige træningstøj efter de intense EM-dage og en kort, velgørende julepause, var ikke i tvivl om, at spillerne ville møde veloplagte på arbejde.

– Spillerne er altid i godt humør, og de kan lide at se hinanden, sagde cheftræneren.

De syv EM-spilleres indtryk af slutrunden en uge efter afslutningen deler sig i to, norsk ekstase over at have brudt flere slutrunders titeltørke, og dansk og spansk uforløsthed over at blive henholdsvis nummer fire og ni.

Mette Tranborg – 8 kampe, 19 mål på 41 skud, 303 minutters spilletid:

– Ærgrelsen sidder stadig i mig, og selv om det fylder lidt mindre nu, vil der gå nogen tid, inden den er væk. Det er sindssygt ærgerligt at slutte af på dem måde, når vi ellers havde spillet en god slutrunde. Min egen indsats var lidt op og ned. Jeg lavede nogle fine ting, men ville gerne have spillet bedre. Forsvarsmæssigt synes jeg, det gik udmærket, men i angrebet ville jeg gerne have været skarpere og lykkedes med mere. Det er rart, at vi nu har en kamp at fokusere på. Det hold, der vinder, er det, der kommer med den største indsats og giver sig 100 procent. Hvis vi spiller vores bedste, får Odense det svært, men vi er lige kommet tilbage og skal finde hinanden igen.

Sanna Solberg – 8 kampe, 7/10, 154 minutter:

– Vi vidste, at vi var EM-favoritter, men vi skulle også fungere sammen, og det var hårdt arbejde, så vi var ydmyge. Det betød meget, at vi havde alle tilbage fra skader, blandt andre Nora Mørk, og så havde det også stor betydning, at Marit Frafjord var med igen. Vi spillede meget på farten i de første seks spillere og vore kontraløb. Min egen slutrunde var i orden, selv om jeg ikke kunne spille den første uge på grund af rygproblemer, og Camilla Herrem

spillede så godt på pladsen. Nu gælder det Odense, og det bliver en hård kamp. Det handler meget om indstillingen og om at finde tilbage til rytmen igen. Lykkes det, tror jeg på sejr.

Nerea Pena – 6 kampe, 22/44, 162 spilleminutter:

– Det var en hård slutrunde med stærke modstandere, og vi gjorde vores bedste, men havde ikke niveauet til at nå helt til tops. Havde vi vundet over Montenegro i stedet for at spille uafgjort i en nøglekamp, var vi endt et par pladser højere end nummer ni. Selv præsterede jeg ikke så godt, som jeg gerne ville, og det hænger meget sammen med, at jeg ikke nåede at få trænet så meget op til slutrunden. Nu føler jeg mig bedre tilpas og har god energi. Jeg skal finde bedre sammen med holdet i Team Esbjerg, og vi har mange spændende kampe foran os i både den danske liga og Champions League, hvor vi fortsat har chancen for en kvartfinaleplads og skal præstere bedre. Det hele føles lidt mærkeligt. Jeg er kommet til et andet land, jeg har fået en lejlighed og indleder et nyt liv. Jeg tror, det bliver bedre nu, og at jeg kan bidrage til holdet. Blot skal jeg vænne mig til, at der ikke er så meget lys i Danmark.

Den spanske landsholdsstjerne fejrede jul med sin mor og søster i Pamplona, og i det hele taget fik de udenlandske spillere i Team Esbjerg mulighed for at holde jul i deres hjemlande. Det norske landshold blev i boblen og var med et privatfly retur til Norge 21. december, og østrigske Sonja Frey holdt jul med sin familie. Sanna Solberg rejste frivilligt retur til Danmark 23. december for at holde jul med sin mand, Kjetil, der arbejdede indtil dagen før på Sydvestjysk Sygehus. Således fik alle deres juleønsker opfyldt – under særlige omstændigheder.