Team Esbjergspillerprofiler
Marie Staun
| Position | Målvogter |
| Højde | 174 cm. |
| Fødselsdato | 21. marts 1984 |
| Fødeby og -land | Ringkøbing, Danmark |
| Uddannelse | Fysioterapeut |
| Beskæftigelse | Fuldtidsspiller |
| Sæsoner i Team Esbjerg | 2 |
| Tidligere klubber | SU, Vildbjerg KFUM, Herning FH (Team Midtjylland), Viborg HK, Horsens HK |
er sponsoreret af
.jpg)
Ingen er i tvivl om, at Team Esbjerg har fået en terrier på mål. Kropssproget, øjnene og den konstante råben efterlader nemlig ingen tvivl om, at Marie Staun går på banen for at vinde og intet andet.
Marie, der er uddannet fysioterapeut, er hentet til Team Esbjerg fra Horsens. Hun deles om målvogtertitlen i Esbjerg med Norske Kari Aalvik Grimsbø, men det er kun en fordel mener hun.
- Så er vi med til at gøre hinanden bedre, og i takt med at vi lærer hinanden at kende, kan vi hjælpe hinanden med at rette smådetaljer i vort spil, som trænerne måske ikke er opmærksomme på. Jeg synes, at jeg er kommet godt med, men jeg ved, at det altså tager noget tid, før en keeper kender sit forsvar 100 procent, siger Marie Staun.
Hun kører frem og tilbage mellem Esbjerg og Århus, hvor hun bor sammen med sin kæreste. Team Esbjerg har dog også sørget for, at Marie råder over en lille lejlighed i Esbjerg, så hun kan springe den daglige køretur på ca. 3 timer over, hvis hun ønsker det.
- Det er samtidig vigtigt, at jeg er sammen med nogle af medspillerne uden for håndbold, så jeg også socialt bliver en del af holdet. Og jeg er rigtig glad for at spille i Esbjerg og må sige, at konceptet ser lovende ud for denne sæson.
Tilbage til terrieren. Marie er med sine 174 centimeter undermåler sammenlignet med mange andre målvogtere i kvindeligaer overalt i Europa. Hun er kort sagt ikke stor nok til at skræmme modspillerne, og det ved hun godt.
- Når jeg ikke kan spille på min fysiske udstråling, er jeg nødt til at være keeper på en anden måde, nemlig gennem mit temperament. Og så kan folk godt høre, hvor jeg står henne, griner Marie Staun.
Fun Facts om Marie:
Når jeg skal slappe af… Elsker jeg at lave eller købe lækker mad, som helst nydes i selskab med min mand, familie eller skønne venner. Sofahygge med en god bog eller film, samt en gåtur med hunden Otto er nu også skøn afslapning.
Bedste håndbold oplevelse… Da jeg med Viborg vandt både Champions League og DM i sæsonen 2005/2006
Før en kamp… Skal videoforberedelsen på modstandernes skud være klaret, den rigtige mad indtaget og håret sat op.
Livret… Er SÅ madglad!!! Er vild med meget forskelligt og absolut ikke kræsen - elsker at prøve nyt men det klassiske kan man jo heller aldrig benægte!! Men ud over alt det sunde er lakrids nu en spise for guder ;)
Det bedste ved at spille for Team Esbjerg er… At ALLE på holdet altid vil kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne for hinanden og holdet - derfor er vi stærke og sammenholdet super godt :)
































