Team Esbjerg søger hjælp til kommunikation

19/11 - 2020

Har du stor interesse for håndbold, og har du let ved at kommunikere på skrift, så har vi brug for din hjælp i Team Esbjerg Elitehåndbold.

Vi mangler én person, der kan være behjælpelig med at lave kampoptakt og referat til brug for hjemmeside, SOME og pressemeddelelser.

Hvad forventer vi af dig; vi forventer, at du brænder for håndbold og sport generelt, at du er god med en pen, hvor du hurtigt kan formidle et kort og præcist budskab til relevante medier, at du er fleksibel, at du kan deltage i vores kampe på hjemmebane, at du har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med den sportslige og administrative del af Team Esbjerg.

Hvad kan vi tilbyde dig; en spændende mulighed for at blive en del af Team Esbjerg familien, masser af sportslige oplevelser på højeste plan, tæt samspil med spillere/trænere/ledere, et sjovt bijob med mulighed for at følge og udvikle Team Esbjerg.

Der er ikke tale om en fuldtidsansættelse, og eftersom vi spiller alle vores kampe på hverdagsaftener og/eller i weekender, vil du have mulighed for at passe dit normale arbejde ved siden af denne opgave.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2021 eller snarest derefter.

Skriv en ansøgning vedlagt CV til hc@teamesbjerg.dk eller ring til HC Warrer 22486200, hvis du har spørgsmål til opgaven.